Aktuelt
10. januar 2020
Nu kan flere få gavn af Preben Hansens Legat
Nye lempede krav for at modtage legatportioner fra Preben Hansens Legat betyder, at flere nu kan ansøge om støtte.
Bestyrelsen for Preben Hansens Legat har lempet kravene for tildeling af legatportioner.
De hidtidige betingelser krævede, at legatansøgere skulle dokumentere mindst 10 år ansættelse hos samme arbejdsgiver for at komme i betragtning.
Disse er nu lempet til mindst 10 års ansættelse i branchen, heraf mindst 5 års ansættelse hos samme arbejdsgiver.
Legatansøgere hvis ansøgning tidligere er afvist på grund af utilstrækkelig anciennitet (10 år) hos samme arbejdsgiver, kan ansøge på ny.
Legatportionerne, som kan søges årligt, udgør for tiden 25.000 kr.
2015/16
Omfattende renovering af Hotel Alexandra
Preben Hansens Legat, hvis formål er at bevare og drive Hotel Alexandra, har gennemført et omfattende renoveringsprojekt af hotellet. Renoveringen omfatter bl.a. facaderenovering, udskiftning af samtlige vinduer samt nyt tag. Endvidere er der foretaget en opgradering af værelser og udskiftet tæpper på alle gange og trapper. Udskiftning af blandingsbatterier på alle værelser til Christiansborg-armaturer fra Toni er påbegyndt og forventes afsluttet i 2017.